lørdag den 27. oktober 2012
Stagnation
2012: Skabt i samarbejde med Asger Kjærholm, Cæcilie Benth Bang og Puk Lykke Røhrmann Jakobsen.
Paranormal Aktivitet
2011: Skabt i samarbejde med Thomas Græslien Hæklund, Martin Skovby Hansen og Benjamin Kaas Bundgaard Jørgensen.
tirsdag den 23. oktober 2012
Fosfor på godt og ondt
INDHOLD AF DETTE INDLÆG STAMMER FRA FORLØBET:
Fosfor på godt og ondt
med Kenneth Boris
Skab en animationsfilm om fosfor. I samarbejde med Thomas Græslien Hæklund, Martin Skovby Hansen og Thomas Margaard Sørensen foregik idéudviklingen problemfrit. Da idéen om en visuelt barnlig fortolkning af skovbundens fosforkredsløb blev luftet, var samtlige af gruppens medlemmer enige. Ligeledes var vi alle meget enige om, at animationsfilmen skulle være en finurlig sammensætning af flere forskellige medier, eksempelvis 3D-animation og dukketeater.
Fosfor-molekylets rejse gennem den fugtige undergrund og over den tætte og farefulde skovbund beskrevet med silhuetter i et ubestemt tropisk miljø og med en brusende drift af afrikansk-indiansk-inspirerede trommerytmer og begejstret, rituel sang.
Som basis for storyboard kreerede vi det fulde scenarium med skovbunden og dens undergrund. "Landkortet" var skabt, og vi kunne frit udpege de nødvendige locations til fortællingen. Filmens fødekæde, planteæderen og rovdyret, blev grundigt overvejet. Deres silhuetter skulle tydeligt beskrive den typiske uskyldige ædemaskine samt den snu og frygtindgydende jæger. Musik samt størstedelen af reallyde stod gruppens egne medlemmer for at indspille.
Samarbejdet og forløbet generelt fungerede optimalt, da vi allerede fra begyndelsen forstod at planlægge realistisk og fordele processens opgaver, så alle var beskæftiget med områder, de havde forstand på. Derudover var kommunikationen i top, og gruppen havde altid fornemmelse for, hvor i forløbet vi befandt os. Processen var altid morsom og spændende, og hvert medlem gav sit for at holde gejsten i live. Jeg har lært, hvor afgørende det er at danne gruppe med pålidelige og ligesindede personer, og hvor vigtigt det er, at samtlige eller størstedelen af projektets deltagere lægger lige mange kræfter i at opnå det ønskede resultat. Jeg er også blevet vis på, at det kan gavne at knokle hele natten før deadline - hvis man vel og mærket er vel forsynet og udhvilet. Dette gør sig gældende i højest ét ud af tyve tilfælde.
Fosfor på godt og ondt
med Kenneth Boris
Skab en animationsfilm om fosfor. I samarbejde med Thomas Græslien Hæklund, Martin Skovby Hansen og Thomas Margaard Sørensen foregik idéudviklingen problemfrit. Da idéen om en visuelt barnlig fortolkning af skovbundens fosforkredsløb blev luftet, var samtlige af gruppens medlemmer enige. Ligeledes var vi alle meget enige om, at animationsfilmen skulle være en finurlig sammensætning af flere forskellige medier, eksempelvis 3D-animation og dukketeater.
Fosfor-molekylets rejse gennem den fugtige undergrund og over den tætte og farefulde skovbund beskrevet med silhuetter i et ubestemt tropisk miljø og med en brusende drift af afrikansk-indiansk-inspirerede trommerytmer og begejstret, rituel sang.
Som basis for storyboard kreerede vi det fulde scenarium med skovbunden og dens undergrund. "Landkortet" var skabt, og vi kunne frit udpege de nødvendige locations til fortællingen. Filmens fødekæde, planteæderen og rovdyret, blev grundigt overvejet. Deres silhuetter skulle tydeligt beskrive den typiske uskyldige ædemaskine samt den snu og frygtindgydende jæger. Musik samt størstedelen af reallyde stod gruppens egne medlemmer for at indspille.
Samarbejdet og forløbet generelt fungerede optimalt, da vi allerede fra begyndelsen forstod at planlægge realistisk og fordele processens opgaver, så alle var beskæftiget med områder, de havde forstand på. Derudover var kommunikationen i top, og gruppen havde altid fornemmelse for, hvor i forløbet vi befandt os. Processen var altid morsom og spændende, og hvert medlem gav sit for at holde gejsten i live. Jeg har lært, hvor afgørende det er at danne gruppe med pålidelige og ligesindede personer, og hvor vigtigt det er, at samtlige eller størstedelen af projektets deltagere lægger lige mange kræfter i at opnå det ønskede resultat. Jeg er også blevet vis på, at det kan gavne at knokle hele natten før deadline - hvis man vel og mærket er vel forsynet og udhvilet. Dette gør sig gældende i højest ét ud af tyve tilfælde.
Utopia
INDHOLD AF DETTE INDLÆG STAMMER FRA FORLØBET:
Utopia
med Andreas Monty Freddie
Skab en fire sider kort tegneserie om utopi. Fantasien fløj. Idéerne flød. Misforståede utopier, religioner, kontrollerende ideologier, diktatur, idéen om det bedre, det uopnåelige samfundsideal, individuel utopi, isolation, det ensomme, men sikre og gode liv.
Gennem dette mere eller mindre frie soloprojekt kæmpede jeg begyndende med en idé, som hastigt udvikledes og fik fylde, men som måtte kasseres, da jeg mistede interessen for den. Derfor omlagde jeg planerne og begyndte processen påny. Idéen ændredes. Metoden ændredes. Jeg ville beskæftige mig med en hyggeligt, isoleret og bekymringsløst univers.
Min hovedperson skulle være en ældre herre, som har levet i urealistisk mange år og observeret omverdenens mislykkede forsøg på at opnå utopia. Handlingen skulle derfor foregå i hans trygge og varme bolig, hvor han fortæller om sine vaner og beskæftigelser, der illustreres som forevigede minder i tykke billedrammer.
Tegneserien skulle præges af blandede stilarter, så jeg forestillede mig, at hovedpersonens ansigt kunne sammensættes af udklip fra diverse magasiner, billedblade og Google-søgninger. Pautio døbte jeg ham.
Til det afsluttende arbejde omfavnede jeg ufrivilligt sædvanen, overdrev den en anelse og viede hele natten til færdiggørelsen af tegneserien. Om trætheden forstyrrede koncentrationen eller ej, er jeg lettere utilfreds med resultatet. De mange forskellige farver smeltede ikke sammen, som jeg planlagde. Jeg lærte dermed, at det er klogt at omlægge sine planer, hvis motivationen daler - dog ikke halvvejs inde i forløbet. Derudover erfarede jeg, at det kun sjældent gavner at knokle natten lang for at færdiggøre produktet inden deadline.
Utopia
med Andreas Monty Freddie
Skab en fire sider kort tegneserie om utopi. Fantasien fløj. Idéerne flød. Misforståede utopier, religioner, kontrollerende ideologier, diktatur, idéen om det bedre, det uopnåelige samfundsideal, individuel utopi, isolation, det ensomme, men sikre og gode liv.
Gennem dette mere eller mindre frie soloprojekt kæmpede jeg begyndende med en idé, som hastigt udvikledes og fik fylde, men som måtte kasseres, da jeg mistede interessen for den. Derfor omlagde jeg planerne og begyndte processen påny. Idéen ændredes. Metoden ændredes. Jeg ville beskæftige mig med en hyggeligt, isoleret og bekymringsløst univers.
Min hovedperson skulle være en ældre herre, som har levet i urealistisk mange år og observeret omverdenens mislykkede forsøg på at opnå utopia. Handlingen skulle derfor foregå i hans trygge og varme bolig, hvor han fortæller om sine vaner og beskæftigelser, der illustreres som forevigede minder i tykke billedrammer.
Tegneserien skulle præges af blandede stilarter, så jeg forestillede mig, at hovedpersonens ansigt kunne sammensættes af udklip fra diverse magasiner, billedblade og Google-søgninger. Pautio døbte jeg ham.
Til det afsluttende arbejde omfavnede jeg ufrivilligt sædvanen, overdrev den en anelse og viede hele natten til færdiggørelsen af tegneserien. Om trætheden forstyrrede koncentrationen eller ej, er jeg lettere utilfreds med resultatet. De mange forskellige farver smeltede ikke sammen, som jeg planlagde. Jeg lærte dermed, at det er klogt at omlægge sine planer, hvis motivationen daler - dog ikke halvvejs inde i forløbet. Derudover erfarede jeg, at det kun sjældent gavner at knokle natten lang for at færdiggøre produktet inden deadline.
Klassisk tegning
INDHOLD AF DETTE INDLÆG STAMMER FRA FORLØBET:
Klassisk tegning
med Iben Lindebjerg
Nok havde jeg ikke fortrængt alt fra forrige klassisk tegning-forløb, men at påbegynde endnu en omgang irriterende lærerigt slavearbejde var ikke, hvad jeg så frem til.
Heldigvis indhentede jeg hastigt sidste års indlæring og kunne nu eksperimentere med både lys og skygge, skraveringer, hvordan tykke og tynde strøg tvinger former frem og tilbage, ansigtets opbygning samt definering og forståelse af skuldre, albuer, hofter, knæ og ankler. Dette forløb gav mig mulighed for at studere kroppens enkelte dele og fatte deres sider, dybde og kobling til andre. Flere pragtfulde redskaber skulle i fremtiden udnyttes på det groveste!
.jpg)
Klassisk tegning
med Iben Lindebjerg
Nok havde jeg ikke fortrængt alt fra forrige klassisk tegning-forløb, men at påbegynde endnu en omgang irriterende lærerigt slavearbejde var ikke, hvad jeg så frem til.
Heldigvis indhentede jeg hastigt sidste års indlæring og kunne nu eksperimentere med både lys og skygge, skraveringer, hvordan tykke og tynde strøg tvinger former frem og tilbage, ansigtets opbygning samt definering og forståelse af skuldre, albuer, hofter, knæ og ankler. Dette forløb gav mig mulighed for at studere kroppens enkelte dele og fatte deres sider, dybde og kobling til andre. Flere pragtfulde redskaber skulle i fremtiden udnyttes på det groveste!
.jpg)
Abonner på:
Opslag (Atom)